- Q-System

De går som varmt brød - altså vores førerbetjente transfervogne

  • Transfervognen med 2 baner til HMW Möbel

  • Transfervognen med 4 baner til HMW Möbel

  • Vognen til TMK med 2 førerplatforme

  • En af de to transfervogne uden løft til Ecolor

  • El-styringen er ved at blive installeret på vognene til Ecolor

Møbelfabrikkerne rundt omkring i Europa tænker i effektivitet, og de store møbelfabrikker transporterer sine pladestakke over lange afstande. Her har de brug for transfervogne, der kan køre stærkt, og hvor indfødning og udtag foregår hurtigt.  På disse bemandede transfervogne styrer operatøren kørslen via et joystick og ind- og udtag af gods via trykknapper på pulten.

I år har vi oplevet en ekstra stor interesse for vore bemandede transfervogne.  Tyske HMW Möbel har købt 2 transfervogne af denne type, den ene med 4 rullebaner, og den anden med 2 baner.

TMK i Holstebro har købt en transfervogn med 1 rullebane, men til gengæld med 2 førerplatforme, så føreren aldrig skal bakke - han skifter bare over til den anden førerplatform.

Hos Ecolor i Rumænien er man netop i gang med at installere de 6 nye førerbetjente transfervogne, som de har købt hos os. 4 af disse vogne er med 2 løfteborde med hver sin rullebane, og de sidste to er med hver to rullebaner.

Vi har flere tilbud ude på denne type transfervogne, så der ruller sikkert flere ordrer ind, inden året er omme.